Jakke
Lowe Triplepoint jakkeDer var engang, hvor Fjällrävens jakker var det eneste der duede på fjeldet. Jeg har selv en som jeg var vældig glad for. Jeg har den faktisk endnu og selv her mange år efter er den stadig så god som ny.
Den eneste ulempe ved de gamle Fjällräven jakker er at man også skal bruge en regnjakke. Derfor er en god skaljakke det eneste rigtige valg idag.
Gore-tex jakker eller Lowes Triplepoint Ceramic er det bedste. Men også materialer som Sympatex er okay. Det vigtigste i den forbindelse er at undgå jakker med varmt for. Det er bare en masse vægt og du har ikke mulighed for at bruge jakken, bare med en svedeundertrøje under på de varme, men våde dage.
Hvis man står og skal ud og købe en skaljakke, så tag et kig på de nye XCR Gore-tex jakker, som ånder endnu bedre end traditionel Gore-tex.
Men lige et ord om Gore-tex: Mange tror at Gore-tex er løsningen på alle kondensproblemer – desværre venner. Det ånder væsentlig bedre end gamle regnjakker, men det kan altså stadig ikke leve op til bomuld og de gamle Fjällräv jakker. Der er dog ingen tvivl om at XCR Gore-tex er det tekstil der ånder bedst af alle de vandtætte materialer.
Hvis jeg skulle ud og købe en jakke idag ville jeg nok også vælge en Paclite model, hvor det inderste lag stof er fjernet og erstattet med små “dupper” på selve Gore-tex membranen. Det sparer en masse vægt og øger åndbarheden, men er selvfølgelig heller ikke nær så solidt.
Men med en vindtæt trøje eller lignende, som beskrevet nedenfor, så behøver man heller ikke bruge den andet end når det rent faktisk er hårdt vejr.
Trøjer
Fleece er sagen som isolerende lag. Jeg er vild med fleece. Det ånder godt, tørrer lynhurtigt, kan komprimeres og lugter ikke. Kombineret med Windstopper er det super som yderbeklædning på de gode dage. Men det skal ikke være et eller andet billigt kopiprodukt af Gore Windstopper, de fleste ånder så så dårligt at man er bedre tjent uden.
Fleecetrøje2-3 tynde fleecetrøjer er bedre end een tyk, så er det nemmere at regulere efter vejret.
Personligt bruger jeg en tætsiddende microfleede fra canadiske Clorophylle og et par hjemmelavede fleecetrøjer i polartec 100. Ud over fleecetrøjerne bruger jeg en hjemmelavet vindjakke/anorak i ultratyndt, ultralet, vindtæt og ekstremt åndbart materiale (se under tekstil links).
Hvis jeg havde penge ville jeg sikkert bruge Patagonias Velocity Jacket i Pneumatic membran. den vejer ca 180 gram!
Alternativt til fleece kan jeg anbefale Patagonias fiberfyldte Puffball Pullover. Den er varm, vindtæt og tilpas regntæt til at man ikke behøver at finde jakken frem under en byge
Dunveste er også et godt alternativ. TNFs dunveste er på det nærmeste standarden på frilufsmarkedet og det er ikke uden grund.
Den vejer næsten ingenting og kan komprimeres ned til det samme – og så er den varm!
Det vigtigste er at man med flere lag skal kunne kombinere sig frem til alt slags vejr og der skal være mulighed for at tage alt tøjet på samtidig.
Der må simpelthen ikke være tøj, hvis funktion overlapper hinanden.
Hovedbeklædning
FleecehueEn hat er helt uundværlig på fjeldet. En baseball cap er fin, men en bøllehat er bedre. Den holder nemlig myggenettet væk fra både ansigt og nakke. I regnvejr er bøllehatten også at foretrække, så det ikke drypper i nakken. Jeg har dog også altid en eller anden form for fleecehat med til de kolde dage eller nætter. Vælg en med et peruviansk design (ellers får man kolde ører).
Sokker
SokKøb nogle dyre sokker. For eksempel Smartwool eller Falkes højre/venstre strikkede sokker. De koster cirka 150 kroner, men du skal heller ikke bruge mere end to par. De skiftes efter samme princip som underbukserne – et par på, et par i rygsækken. Skal det være helt perfekt bruger man et par ultra tynde løbesokker inden under. Dobbeltsoks-princippet sikrer dine fødder mod en stor del af friktionen mellem fod og sko og dermed mod vabler.
I mange år var ragsokker standarden på fjeldet – jeg prøvede da også at forlige mig med dem, men uden held. Oftest er strikningen ret grov (og hvis ikke, er de ikke særligt solide), hvilket betyder at et par hårdt spændte støvler kan efterlade mærker i huden på fødderne. Men bevares – hvis man nu kan lide den slags.
De penge du sparer ved at købe billige sokker, kommer du til at bruge på vabelplaster.
Bukser
Selv om vejret på nogle dage kan egne sig til shorts, skal man være mere end almindelig myggeresistent for at overleve i shorts.
Der findes utallige fjeldbukser på markedet, men Fjällräven bukserselv om jeg er lidt af en grejfetichist foretrækker jeg et par gamle militærbukser. De er solide og myggesikre og kan anskaffes billigt ved et hvert overskudslager. Lad være med at tro at de armybukser du køber i almindelige tøjbutikker er lige så gode. De er simpelthen ikke solide nok og myggene kan stikke igennem stoffet.
Bomuld ånder godt, polyester tørrer hurtigt. Jeg foretrækker en blanding af 50-70 % bomuld og så behandler jeg bukserne med Fjällrävens grønlandsvoks på lår, knæ og røv for at imprægnere dem. Hvis du ikke vil gå i gamle militærbukser, er Fjällrävens grønlandsbuks gode, men de koster altså også 1000 kroner.
Regnbukser
Regnbukser er ikke eRegnbuksern absolut nødvendighed og hvis man jagter gram er her en mulighed for at spare omkring et halvt kilo. Jeg har dog altid et par lette overtræks-regnbukser med.
Så kan de også dublere som reservebukser, hvis man får en våd bag. Bare tag de lange underbukser på inden under.
Lad være med at bruge regnbukser, der ikke ånder godt. Hvis man alligevel bliver våd og klam af at vandre i dem mister de ligesom pointen (og det er altså de færreste der ikke sveder når man slæber rundt på en rygsæk op og ned ad bakke).
Undertøj
SvedeundertøjJeg ved godt at der er nogle der siger at uldundertøj er sagen. Jeg har prøvet og bryder mig ikke rigtigt om det. Jeg foretrækker svedeundertøj af polypropylen. Det kan skylles i fjeldbækken, tørrer på ingen tid og er fantastisk svedtransporterende. Til gengæld lugter det ikke så godt ved længere tids brug
To par langærmede trøjer med høj hals (med lynlås i halsen), et par lange underbukser og to par korte underbukser. Det er alt hvad jeg har med – uanset hvor længe jeg er afsted.De lange underbukser finder jeg kun frem når det er rigtigt koldt. Ellers har jeg den ene trøje og det ene par korte underbukser på. Det andet sæt er skiftesæt og bruges for eksempel til at sove i.
Typisk har jeg en Superbrynje svedeundertrøje og en Lowe Dryflo svedeundertrøje med. Superbrynjen (den med hullerne) er god når der svedes rigtig meget, men der er ikke meget varme i den – foreksempel når du sover. Der bruger jeg Dryflo’en. Den er dobbeltvævet således at der er kæmpestore porer på ydersiden af stoffet. Det betyder at en lille dråbe på indersiden breder sig ud og fylder mere på ydersiden. Derved fordampes sveden væsentligt hurtigere og du slipper for den kolde fornemmelse.
Læs på siden Tips til fjeldturen hvordan du nemmest vasker undertøjet undervejs.
Fodtøj
VandrestøvleJeg har før hørt nogen anbefale gummistøvler til kortere fjeldture – hmmmm….
Tag istedet og find et par gode vandrestøvler og imprægner dem. Tænk på, hvor lidt tid man rent faktisk vandrer rundt i ankelhøjt vand. Er det så det værd at rende rundt i et par fod-saunaer resten af tiden?
Desuden kan selv ikke den bedste gummistøvle tilbyde den samme vandrekomfort som den billigste vandrestøvle. En imprægneret vandrestøvle kan sagtens holde til at krydse store vandpytter, men imprægneringen skal ikke være spraydåsen fra det lokale supermarked. Køb noget Nikwax imprægnering i din friluftsbutik.
Om det så skal være læderstøvler eller cordurastøvler – det er en smagssag.
Hvis du køber Gore-tex støvler slipper du for at imprægnere, men de skal stadig have læderfedt eller lignende.
Jeg foretrækker læderstøvler – både fordi de er mere solide og fordi man får så forfærdeligt sure tæer i cordurastøvler.
Men hvad så når man skal krydse elven?
Jeg har altid et par lette vadestøvler med. De er egentlig til mine Gore-tex waders som jeg bruger når jeg fisker. Dem tager jeg på når jeg skal krydse elve. På den anden side tager jeg de tørre sokker og støvler på igen. Det tager 4 minutter ekstra, men hvis man har for travlt til det skulle man måske slet ikke tage på fjeldet.
Hvis man ikke fisker kan man istedet bruge et par sportssandaler eller et par billige gummisko.
De våde sko ryster jeg fri for vand og hænger dem på ydersiden af rygsækken. Når de er tørre kan de doublere som lette sko i ved teltet (det er meget rart at smide de tunge vandrestøvler efter en lang vandretur).
Handsker
HandskeHandsker er rare at have med. Jeg bruger et par fleecehandsker med Gore Windstopper. Mere er der vel egentlig ikke at sige om det.