Jeg har altid været en person, der let lod mig rive med, og agerede utroligt impulsivt. Det har ført til nogle af de bedste historier i mit liv, men også til nogle af dem, jeg fortyder aller mest. Det kan være fantastisk at lade hjertet styre, og se hvor man ender. Men man kan ofte få rigtigt meget ud af, lige at spørge hovedet til råds også!
Det har været en kamp igennem meget af mit liv, hvor jeg ikke rigtigt har kunnet finde hvile. Da jeg kunne se nogle af de negative konsekvenser ved at være så impulsiv, har jeg mange gange forsøgt at dræbe min impulsivitet. Jeg lagde eksempelvis stramme budgetter, og tillod ikke mig selv at bruge penge på ting der ikke allerede var budgetteret. Jeg lagde en stram madplan, og tillod ikke mig selv at blive fristet henne hos bageren eller ude på en restaurant. Jeg blev ved med at slå mig selv over fingrene med et ”nej nej nej!” ind til jeg blev så frustreret og ked af det, at jeg gik helt over i den anden ekstrem, og lød følelserne tage kontrol. Jeg fortsatte i flere år på den måde, hvor jeg hoppede frem og tilbage imellem striks kontrol og rene impulser.
Men jeg var så heldig at møde en fantastisk kvinde, der tilfældigvis arbejdede med coaching til hverdag. Hun lyttede til mig, på en måde som ingen nogensinde har lyttet før, og stillede spørgsmål som jeg end ikke havde overvejet at stille mig selv. Hun hjalp mig med at se, at ingen af ekstremerne fungerede for mig: absolut kontrol var et fængsel, og rene impulser var kaos. Men ved at tage et kærtegnende greb på mine impulser, kunne jeg leve et liv i balance!
Der er nok brug for et konkret eksempel her. Jeg var nede hos den lokale bilforhandler for at se på biler, og blev ramt af total forelskelse i en bestemt Renault. Jeg kunne mærke en stærk impuls til med det samme at hive kreditkortet frem, og gøre bilen til min! Normalt ville jeg her enten skælde ud på mig selv (kontrol) eller give efter (impuls), men jeg valgte i stedet at acceptere mine følelser og kontrollere dem på guidende vis (kærtegnende greb). Jeg skrev navnet ned på bilen, og tog hjem fra bilforhandleren. Så læste jeg noget mere op på bilen, tjekkede mit budget, og lagde til sidst en bestilling hos Ejner Hessel Online.
Jeg accepterede altså, at der var en reel motivation bag min impuls. Der var en grund til jeg havde lyst til at købe bilen, og hvis jeg blot ignorerede den grund, ville jeg blive frustreret og ked af det. Men ved at acceptere den, uden at handle på den med det samme, forsvandt frustrationen. Jeg kunne så undersøge hvorvidt min motivation gav mening, ved at studere bilens detaljer til bunds. Derefter kunne jeg se, om min motivation kunne hænge sammen med min økonomiske situation. Da det hele hang sammen, var jeg i stand til at handle på baggrund af det, og samtidig finde den bedste pris på min drømmebil.