Kogegrej
Trangia kogesætDe fleste bruger Trangias stormkøkken til det meste friluftsliv og det er også standarden på fjeldet. Det kan dog godt betale sig at skifte den lille spritbrænder ud med et indbygningssæt til gas. Der findes en del gasapparater som er nemme at bygge ind i sættet. En gasbrænder vejer lidt mere end spritbrænderen, men til gengæld spares vægt på selve brændstoffet. Gas er nemlig langt mere effektiv end sprit. Gas har desuden den store fordel at man ikke risikerer at skulle fylde sprit på under madlavningen – Trangians spritbeholder er alt for lille og at fylde sprit på under madlavningen er iøvrigt ret farligt. Det er set før, at en stor stikflamme slår op fordi der stadig var en lille næsten usynlig spritflamme (en forbrænding i ansigtet er ikke at spøge med – slet ikke på fjeldet). Den reducerede kogetid ved gas forstærkes også af at gas, i modsætning til sprit, ikke soder gryderne. Vær dog opmærksom på at gasbrændere virker ret dårligt ved minusgrader.
Regn ikke med at kunne finde brænde på højfjeldet, det soder såmænd også gryderne helt utroligt meget og soden mindsker grydernes varmefordeling og øger dermed kogetiden.
Personligt synes jeg at en to-personers Trangia er for stor til to personer (for meget vægt). Når vi er to personer afsted nøjes vi med en enkeltpersons Trangia og så kommer den store med, hvis man er 3-4 personer.
Trangiaen laves også med teflonbelagte gryder og der følger en fin lille kedel med.
Det er såmænd fint nok, men det vejer jo altsammen. Skal det være lettere er en multifuelbrænder en god løsning.
MSR WhisperliteEn MSR Whisperlite vejer bare 400 gram og er billig og effektiv i drift, da den blandt andet kører på almindelig benzin. Jeg har selv skiftet standardgryderne og panden fra mine Trangia sæt ud med titanium gryder (også fra Trangia). Med en multibrænder, titaniumgryder og en titanium-ske vejer mit kogesæt ikke ret meget. Jeg gider ikke slæbe tallerkner med – to gode venner kan sagtens spise af gryden. Der ud over har jeg en plastic thermokop af den slags man kan købe på tankstationer, et lille plastic skærebrædt, en smule sølvpapir og en lille skuresvamp til rengøringen.
Jeg bruger ikke opvaskemiddel på fjeldet – det er noget svineri. Svampen og masser af koldt fjeldvand kan sagtens klare opgaven. Skulle der være nogen bakterier bliver gryden alligevel kogt når der skal laves kaffe bagefter. Viskestykke er heller ikke nødvendigt. Lad grydene lufttørre i teltets absis. Sølvpapiret skal iøvrigt med hjem igen!
Jeg har også en vandsæk fra Ortlieb med. Den er ikke nødvendig, men jeg gider ikke rende ned til vandet hele tiden. De par hundrede gram betaler jeg gerne for min dovenskab. Desuden kan en sort vandsæk hjælpe med opvarmningen af vandet til madlavningen (se siden med turtips).
Vaskegrej
Bar røv i fjeldsøDet kan nok ikke undgåes at man lugter lidt af ged på en fjeldtur – personligt synes jeg at det er en del af charmen. Det er nok også de færreste der har stamina til lange grundige bade med en vandtemperatur lige over frysepunktet – selvom jeg varmt (!) kan anbefale at stå med bar røv i fjeldet efter et dyp i fjeldsøen og bare lade vinden tørre kroppen – kodeordet her er vind. Alternativet til vind er myg – og myg og bar røv er ikke sagen. Det vigtigste er dog at få vasket hænder jævnligt og især inden madlavningen. Hvis man så er lidt kuldskær er der ingen som er døde af at gå en uges tid uden at blive skrubbet.
Mit vaskegrej indeholder: Tandbørste, tandpasta, fosfatfri sæbe (almindelig sæbe forurener fjeldet), Pack-Towelet lille håndklæde – her anbefaler jeg et Pack-Towel fra Cascade Design. En smule fugtighedscreme, mentholatum, solcreme, negleklipper og toiletpapir (toiletpapiret skal iøvrigt afbrændes efter brug).
Skal man barberes undervejs er en lille plastic engangshøvl løsningen.
Sikkerhedsudstyr
Førstehjælpstaske fra ORMange tror at sikkerhedsudstyr er noget overdrevet noget at have med på fjeldet med mindre der er tale om vinterture. Sikkerhed skal dog opfattes i ordets bredeste forstand. Hvis mine buksebag revner er jeg da i hvert fald glad for at mit sikkerhedsudstyr indeholder nål og tråd.
Jeg har delt mit sikkerhedsudstyr op i tre dele: Det personlige nødudstyr, det fælles førstehjælpsudstyr og det fælles reparationssæt.
Det personlige nødudstyr har jeg på mig – i lommerne, ikke i rygsækken. Det indeholder kort og kompas, myggemiddel, trillefløjte, foldekniv, evighedstændstik (den slags man stryger med kniven for at slå gnister), et astrotæppe på cirka 60 gram, en pencilnødraket (kan købes i maritimbutikker), et par tamponer til at tænde ild og et par kondomer som resevevanddunke. De fleste af tingene er noget man alligevel skal have med og resten vejer ikke over et par hundrede gram tilsammen. Skulle det værste ske, for eksempel at miste sin rygsæk mens man krydser en elv eller man ikke kan finde sit telt i tågen, så kan man sagtens klare sig alligevel.
Det fælles førstehjælpsudstyr bæres i rygsækken og typisk er et sæt nok til hele gruppen. Mit sæt indeholder klorhexidin til sårrensning, plaster, vabelplaster, panodil, pincet, talkum og forbinding. På lange ture kan man eventuelt have lidt penicillin. Der er ingen grund til at slæbe armslynger og gazebind med i store mængder, dit tøj kan fint bruges til at konstruere armslynger eller forbindinger. Bare sørg for at have noget sterilt til at lægge imod såret.
Det fælles reparationssæt indeholder nål og tråd, et par knapper, lidt snor, lidt gaffatape, sikkerhedsnåle og en tube superlim og måske et lille stykke teltstang. Hvis du kan komme i tanke om noget der ikke kan repareres med de ting, er det fordi det ikke skal på fjeldturen.