Skruer vi tiden bare to år tilbage, så ville jeg aldrig kalde mig selv for en håndværker, eller på nogen måde indikere, at jeg var i stand til at lave andet end en rugbrøds-mad. Jeg havde ganske enkelt ti tommelfingre, og havde ikke rørt et stykke værktøj siden sløjd undervisningen for flere årtier siden. Men for to uger siden, rejste jeg et stillads og rensede jeg facaden på mit hus. For to måneder siden lagde jeg sidste hånd på min hjemmebyggede garage. Hvordan går man fra det ene ekstrem til det andet på så kort tid, og kan du gøre det samme?
Det er min oplevelse, at det hele starter inde i hovedet. De ting, vi tror er umulige, bliver umulige. Det er ikke andet end en selvopfyldende profeti: vi skaber selv vores udfordringer, når vi forsøger at forudsige dem. Det er let at sidde og finde på grunde til, at noget ikke vil fungere: men faktum er, at du er langt klogere og mere handlekraftig, end du går og fortæller dig selv. Hvis du holder op med at tænke på hvad der kan gå galt, og i stedet går til opgaven med en vished om, at hvis der opstår problemer så kan du løse dem, så vil en verden af muligheder åbne sig op for dig.
Mine børn var begyndt at sidde indenfor hele dagen, og glo på deres tablets. Jeg forsøgte at fortælle dem om, hvor meget sjov jeg havde som ung, ude i den frie natur. De skal da ud og nyde solen mens den er der, og komme lid ti kontakt med den virkelige verden. Men de sagde at der var “kedeligt” udenfor, og at der ikke var noget at lave. Jeg kiggede ud i haven, og det gik op for mig, at de egentligt havde ret: der var ikke meget sjov at lave ude i haven. Der var ikke træer at klatre i, halmballer at gemme sig bag eller værktøj at være kreative med – altsammen ting jeg kunne nyde godt af, da jeg var barn. Så jeg besluttede mig for, at gøre noget ved det. Jeg tænkte, at et gyngestativ ville være perfekt: det ville give dem noget at lave udenfor, og måske kunne de blive inspireret af, at jeg selv var udenfor og lave noget. Jeg havde dog ingen idé om, hvor jeg skulle starte… Men nu havde jeg altså fået den her skøre idé, og jeg var opsat på, at gå igennem med den. Så jeg tog hen på skolens legeplads med en notesbog, og begyndte at studere det gyngestativ, de havde der. Det blev til nogle skitser, og så gik jeg ellers hjem, og gik i gang.
Det blev ikke det kønneste gyngestativ i verden, men mine børn var vilde med det! Det inspirerede mig til, at gå i gang med flere af den slags projekter. Hver gang lærte jeg noget nyt, og i dag synes jeg selv, jeg er blevet ret god til at bygge ting.