Der er sket rigtigt meget indenfor dating-verdenen siden jeg var helt ung. Nu om dage er det næsten alle der mødes over Tinder eller lignende app. Jeg kan da også godt se appealen: man behøver ikke gå rundt og opleve afslag. Selvfølgelig er det ikke hver eneste person man swiper til højre på på Tinder som også kan lide dig, men du bliver ligesom ikke mødt af afvisningen. Den er ikke synlig for dig. Du kan bilde dig selv ind, at alle dem du matcher med nok bare ikke bruger app?en længere. Selv hvis de ikke har swipet til højre, så kan det bare være de lavede en fejl, eller det er fordi du ikke har de bedste billeder lagt op. Det er i hvert fald nemmere at fortælle sig selv, at man er helt perfekt som man er, og at det ikke er ens personlighed der er noget i vejen med. Det burde man i princippet også kunne, hvis man forsøger at flirte ansigt til ansigt med en fremmed, da du stadig bliver bedømt på overfladen og førstehånds-indtrykket ? men det føles nu engang værre, fordi man jo er der. Hele ens væsen er til stedet i den fysiske afvisning, og så er det svært ikke at tage det personligt. Så Tinder er altså kommet for at blive ? i hvert fald til der kommer et nyt teknologisk gennembrud der igen revolutioner hvordan folk mødes.
Men nogle ting forbliver de samme. Eksempelvis hvordan en god date ser ud. En af de bedste dates du kan invitere nogen på, er en der foregår hjemme hos dig med noget lækkert hjemmelavet mad. Her kan du nemlig vise dig fra din bedste side, idet du er i vante og trygge omgivelser. Man skal selvfølgeligt stadig klæde sig pænt på i chinos og måske en skjorte, men din selvtillid vil helt sikkert være tydelig, fordi du er i dit eget hjem. Samtidig har du mulighed for at vise dine evner i et køkken, og sætter et stærkt personligt præg på hele oplevelsen. Samtidig ligger det op til flere dates med samme rolige stemning og personlighed, hvilket er en rigtig sund måde at lære hinanden at kende på.
Men hvordan sikrer man sig, at ens date bliver imponeret over den hjemmelavede mad? Jo, det er faktisk utroligt simpelt. Selv hvis du aldrig rigtigt har lavet andet end pasta og kødsovs ude i køkkenet, så kan du faktisk trylle rigtigt lækre retter frem. Det eneste du skal gøre er, at følge opskriften til punkt og prikke. Det lyder måske for nemt til at være sandt, men tro mig! Man behøver ikke være mesterkok for at kunne lave lækker mad: så længe man kan læse og følge en opskrift, så kan man lave hvad som helst!
Hvis du vil være på den helt sikre side, så udvælg 2-3 retter som du gerne vil lære at lave. Følg så de opskrifter nogle gange, hvor du bare laver mad til dig selv eller nogle venner. Efter nogle få gange vil du begynde at føle dig ganske selvsikker på disse retter, og så har du altså imponere den samme date mindst 2-3 gange!