Sådan Redder du Haven Efter den Hårde Vinter

Det er ikke altid sjovt at bevæge sig igennem vinteren, når man er en stolt have-ejer. Det kolde vejr har nemlig en tendens til, at slå rigtigt mange af de flotte ting man har groende ude i haven, ihjel. Der er selvfølgeligt intet der varer evigt, og nogle gange må man bare acceptere, at en rigtig kold vinter skader tingene i ens have. Rent æstetisk er det ikke rigtigt et problem vinteren igennem: de koldeste vintre har det trods alt med at dække haven med sne, og så ser den jo egentligt stadig ganske flot ud. Men når det så bliver forår, så begynder de døde planter pludseligt at gøre opmærksomme på sig selv, og det kan godt gøre ondt at se på.

Man bør derfor løbende holde øje med vejrudsigten, så man har en idé om, hvornår frostvejret endeligt er ovre, og foråret er kommet ordentligt i gang. Så kan man nemlig hurtigst muligt komme i gang med at redde haven efter den hårde vinter.

Der er typisk mange ting der skal gøres, for at gøre haven flot efter en barsk vinter. Det er dog altid en god idé at starte der, hvor du gør den største forskel. Jo mere noget fylder i haven, jo vigtigere er det, at du får det håndteret som en af de første ting. Hvis vinteren har været virkelig slem, så er det muligt at det er gået hårdt ud over din græsplæne. Efter som en have typisk har græs over det hele, så er det den ting, der fylder mest ude i haven. Det er altså ved at ordne græsset, at du kan gøre den størst mulige forskel i oplevelsen af din have.

Men hvordan ”ordner” man lige, at ens græs er vissent og dødt? Man kan ikke så nyt græs om vinteren, da det så ikke vil kunne overleve. Sår man det først, når der ikke længere er frost i jorden, så vil ens have se grim ud i lang tid, mens græsset ligeså stille vokser op. Det virker absolut ikke ideelt.

Men løsningen er ganske enkelt at rulle noget rullegræs ud, så snart der ikke længere er udsigt til frost. På den måde kan din have igen se grøn og frodig ud, så snart det bliver forår. Det er en løsning der kun tager en dags tid at implementere, og bare det at få grønt græs i haven igen, vil gøre en enorm forskel for helhedsindtrykket. Det køber dig også noget tid til, at gennemgå haven for hvad der ellers måtte have lidt døden under vinterens sne og kulde, så du kan finde effektive måder at erstatte dem på. Ved at redde græsset vil det være de færreste der ligger mærke til andre mangler i haven, og du kan altså med ro og mag begynde at fikse disse ting, efter rullegræsset er lagt.